Hvorfor stiller vi uret frem og tilbage?
Vintertid er den “rigtige” tid, og sommertid er noget, som blev indført for at give flere lyse timer om aftenen, for de mørke timer var alligevel så få, at det ville være lyst når folket stod op. Med de lyse aftener gjorde det, at man bedre kunne udnytte de lyse timer og derved spare på strømforbruget, og samtidig fik folk mere tid i solen, og det gav mere velvære.
Fra starten af var der en heftig debat, som i dag ikke er forstummet, men det er dog ikke noget, der endnu er blevet afskaffet, og to gange om året, skal vi, inden vi går i seng for natten, lige sikre, vi har stillet urene enten frem eller tilbage, alt efter hvad der skal ske. Selvom telefon og fjernsyn nu er så moderne, de faktisk klarer det selv.
Foråret er der, hvor vi stiller urene frem, og efteråret er der, hvor vi stiller urene tilbage. Det er noget, som måske ikke er så sjovt, for nogen reagerer meget voldsomt på, at det pludseligt er mørkt meget tidligt på eftermiddagen, og der er sågar nogen, som får det, som minder om en depressionstilstand, indtil vi igen kan se, der er kommer meget mere lys, og der er kommet flere timer med lys, end der er mørke timer.
Der er mange, som taler både for og imod sommertid, og der er mange, som taler om, at det er på tide at få det afskaffet. Men hvad er vintertid og sommertid egentligt? Der er mange, som spørger, hvad betyder vintertid og sommertid, mest fordi de fleste faktisk ikke ved, hvad der er den rigtige tid, og hvad der er den tid, vi stiller om til, når vi stiller urene de to gange om året. Det kan faktisk beskrives meget enkelt, men for mange er det alligevel noget besværligt.
Hvad betyder vintertid og sommertid?
Første gang sådan noget som en sommertid blev foreslået, var mange år før, det første gang blev indført. Det var nemlig helt tilbage i 1784, at man kunne indføre sommertid, netop for at kunne spare på stearinlys og dermed får en bedre udnyttelse af de lyse timer. Det var Benjamin Franklin, som foreslog det i et af hans afhandlinger. Noget som ikke fangede an på det tidspunkt, men som senere i 1916 blev indført, og som indtil videre er en naturlig del af vores liv de to gange om året, og vi må jo indrømme, at os som bor langt mod nord, er glade for de lange varme sommeraftener.
Men hvis der er noget, som mange godt kan lide at debattere, så er det spørgsmålet: Hvorfor stiller vi urene frem og tilbage? Det er noget, som mange har en mening om, og det er også noget, som mange gerne vil diskutere igen og igen, for der er mange, som har en mening om, hvor godt det virker i det moderne samfund. Det at vi to gange om året skal stille på vores ure og først en time frem og så en tilbage senere på året.
Der bliver argumenteret frem og tilbage, for der er ikke den store gavn af netop sommertiden, jo tættere du kommer på området ved ækvator. Så jo sværere er det for dem, som bor og lever i de områder, at mærke forskellen, for der er i forvejen ikke den store forskel på de lyse og de mørke timer året rundt. Det er meget mere ligeligt fordelt.
Hvorfor stiller vi uret frem og tilbage i dag, er der mange, som spørger om hver eneste gang, vi skal stille på urene. Der er mange, som kommer til at glemme det, men heldigvis så er urene i dag så gode, at de gør det automatisk. Det er kun dem, vi bærer om håndleddet, og dem, som vi har i vores hjem, for mobiltelefoner og computere gør det automatisk, hvilket nok er klogt, når man tænker på, hvor mange, som slet ikke tænker over, at vi skal stille vore kronometre frem eller tilbage.
Når vi stiller urene frem og tilbage, så er der mange, som mener, det rykker ved deres døgnrytme, og der er noget som snakken, for vi ved, det influerer på dyr. Det influerer på dyr på den måde, at de kommer mere i karambolage med trafik, og de er mere udsatte for f.eks. myldretid og andet, for pludselig er vi mennesker jo i naturen på et andet tidspunkt.
